Stilling
Full-Stack developer
Dine kvalifikationer

Det er ikke et krav, at du har erfaring med hele vores nuværende teknologi stak, men det er vigtigt, at du har mod på at sætte dig ind i nye teknologier, og at du er villig til at udforske de muligheder, som det giver.

Vi leder derfor efter en kandidat, som:
– Har erfaring med webudvikling i både front- og backend.
– Er i stand til at skrive testbar og effektiv kode
– Er ninja til React (eller andet sammenligneligt framework – dog klar til at hoppe over på React) og TypeScript
– Er bekendt med RESTful API’s i Node.js og/eller Python
– Forstår mulighederne i NoSQL
– Er god til at løse komplekse problemstillinger

Plusser:
– Erfaring med Firebase
– Erfaring med NoSQL

Ansvarsområder

Du kommer primært til at arbejde på at skabe vores nye robuste webarkitektur, som kan skaleres til både produkt og marked. Det inkluderer design af API’er til interne systemer og applikationer, så der kan hentes og sendes data.

Du skal arbejde tæt sammen med et lille team af web og backend udviklere, og vidensdeling bliver en vigtig del af din stilling. Sammen skal I blive enige om en tilgang, som kan favne flere systemer i hastig udvikling – og som kan tilpasses både ændringer i markedet og de teknologiske muligheder.

Vær med i BookBites-familien

Vi har en flad organisationsstruktur, hvor vi hver især tager ansvar for at nå både kort- og langsigtede mål. For at kunne hjælpe hinanden bedst muligt med det, arbejder vi ud fra en agil tankegang.

Dine kolleger er dedikerede holdspiller, som alle brænder for at udforske nye og bedre løsninger til vores brugere.

Vi leder efter en person, som er klar til at tage det næste skridt i sit arbejdsliv og har lyst til at udvikle sine kompetencer sammen med vores team.


Vi kan tilbyde:

• Udfordrende udviklingsopgaver
• Et passioneret team med meget kompetente kolleger
• Sociale aktiviteter (årlig weekendcamp, fredagsbar med faglige indslag, sommerfest, julefrokost mm.)
• En komplet arbjedsstation med alt det grej, du har brug for
• Frokost- og frugtordning samt morgenmad hver fredag
• Pensions- og sundhedsforsikring
• En konkurrencedygtig løn
• Centralt placeret kontor i IT-byen Katrinebjerg, Aarhus N

Kontakt

Søren Eskildsen, projektleder
soren@bookbites.com
+45 23452641

Close modal

Apply now

Position: Full-Stack developer

Thank you for submitting your application. We will contact you shortly!

Ansættelsestype
Fuldtid
Start
Snarest muligt
Adresse
Katrinebjergvej 115, 8200, Aarhus N
Dato for opslaget
3. september 2018
PDF eksport
Ansøg

Ansøg ved at sende en mail til join@bookbites.com

Vedhæft gerne CV og motiveret ansøgning